Kinesisk
Du kan bruge tastaturer til at skrive kinesisk på flere forskellige måder, inklusive pinyin, cangjie,
wubihua og zhuyin. Du kan også bruge en finger til at skrive kinesiske tegn på skærmen.
Skrive vha. pinyin
Brug QWERTY-tastaturet til at skrive forenklet og traditionelt pinyin. Når du skriver, bliver der
foreslået tegn. Tryk på et forslag for at vælge det, eller fortsæt med at skrive pinyin for at se flere
muligheder.
Hvis du bliver ved med at skrive pinyin uden mellemrum, vises der forslag til sætninger.
138
Skrive vha. cangjie
Byg kinesiske tegn fra cangjie-komponenttasterne. Når du skriver, bliver der foreslået tegn. Tryk
på et tegn for at vælge det, eller fortsæt med at skrive op til fem komponenter for at se flere
muligheder.
Skrive vha. streg (wubihua)
Brug den numeriske blok til at opbygge kinesiske tegn vha. op til fem streger i den korrekte
skriverækkefølge: Vandret, lodret, faldende mod venstre, faldende mod højre og krog. Det
kinesiske tegn 圈 (cirkel) skal f.eks. begynde med den lodrette streg 丨.
Når du skriver, bliver der foreslået kinesiske tegn (de mest almindelige tegn vises først). Tryk på et
tegn for at vælge det.
Hvis du ikke er sikker på den korrekte streg, skal du indtaste en stjerne (*). Hvis du vil se flere
tegnmuligheder, skal du skrive en streg til eller rulle gennem tegnlisten.
Tryk på tasten (匹配) for kun at vise tegn, som svarer nøjagtigt til det, du har skrevet.
Skrive vha. zhuyin
Brug tastaturet til at skrive zhuyin-bogstaver. Når du skriver, bliver der foreslået kinesiske tegn. Tryk
på et forslag for at vælge det, eller fortsæt med at skrive zhuyin for at se flere muligheder. Når du
har skrevet det første bogstav, ændres tastaturet, så det viser flere bogstaver.
Hvis du bliver ved med at skrive zhuyin uden mellemrum, vises der forslag til sætninger.
Tegne kinesiske tegn
Når forenklede og traditionelle kinesiske håndskriftsformater er slået til, kan du tegne eller skrive
kinesiske tegn direkte på skærmen med fingeren. Når du skriver streger til tegn, genkender
iPod touch dem og viser de mulige tegn på en liste med det mest sandsynlige tegn øverst. Når du
vælger et tegn, vises de sandsynlige følgetegn på listen som ekstra muligheder.
Berøringsfølsomt
pegefelt
Nogle komplekse tegn som f.eks. 鱲 (en del af navnet på Hong Kong International Airport),
𨋢
(elevator) og 㗎 (partikel, der bruges på kantonesisk) indtastes ved at skrive to eller flere
komponenttegn efter hinanden. Tryk på tegnet for at erstatte det indtastede tegn.
Latinske tegn genkendes også.
Konvertere mellem forenklet og traditionelt kinesisk
Vælg det eller de tegn, du vil konvertere, og tryk derefter på Erstat. Se “Redigere tekst” på side 26.
139
Appendiks A
Internationale tastaturer